Legestue - besøg fra børnehaver og dagplejer
Ved legestue mødes dagplejemødre og hjemmegående mødre til en lille andagt på børnenes præmisser i kirken. Efter andagten er der legestue i kirkens pejsestue, hvor børnene leger med kirkens legetøj, mens de voksne hygger sig over en kop kaffe. Det hele foregår i tidsrummet 10-11, og hjemmegående med små børn er meget velkomne. Det er gratis at deltage, og det er vældig hyggeligt.
Siden 1995 har Kokkedal Kirke haft glæde af at få besøg fra de børnehaver, som Kokkedal Kirke er nabo til. I kirken får børnene fortalt lidt fra biblen, og der bliver sunget både gamle kendte salmer, og salmer skrevet til børn. Vi synger også hver gang en børnesang – hver gang slutter vi i sognegården med en lille film. I december måned holder vi julefest med krybbespil, hvor alle institutionerne selv medvirker eller deltager, og her er forældre og bedsteforældre også velkomne - men ikke drilleaben Alfred :-)
Se under kalender hvornår næste legestue finder sted.