De fleste vil nok være enige i, at æslet ikke er specielt stateligt eller fornemt udseende dyr. Heste kan være smukke – høje og muskuløse som de indimellem er – men æsler? Ligeså med de egenskaber, vi tilskriver æslet. Kalder nogen én for et æsel, kan man være sikker på, at det ikke er venligt ment.

Ikke desto mindre er det netop et æsel, vi hører at Jesus palmesøndag rider ind i Jerusalem på ryggen af. Dermed må man sige, at æslet spiller en rolle i påskens indledning, som vi ikke er vant til at forbinde med det. Skaren, der følger Jesus, vifter med palmegrene og lægger deres kapper ud på jorden som en rød løber, Jesus kan ride ind i byen på, og mon ikke de havde fundet det mere passende, at han gjort sit indtog på ryggen af høj, flot hest?

For skaren forventer en konge, en ny magthaver, der som ved et trylleslag kan skabe et lykkerige på jorden. Til sådan en person må en hest være passende. Men han kommer på æselryg, og han kommer til Jerusalem for at lide og dø. Han er konge af en anden kaliber end folk har regnet med, hans rige af en anden slags. Ikke at han giver mindre end forventet. Han giver tværtimod meget mere. Han opretter ikke et jordisk kongedømme for et enkelt folk, han giver alle verdens folkeslag adgang til Guds rige. Han slår med sit kors en bro over alt, der skiller os fra Gud. Han baner en kongevej lige ind i Faderens favn.

I dag ser vi ikke Jesus på æselryg, men han kommer stadigvæk i sit budskab til dig og mig. Nu som dengang kommer han sagtmodigt, ikke hovmodigt eller overmodigt, men i ord til hjertet. Han vil være vores konge, ikke ved at tage plads på denne verdens troner, men ved at rykke ind i sjæl og sind og tage plads på hjertets trone. Jesus blev kronet med torne, men selv kroner han med kærlighed af himmelsk slidstyrke og evig kraft. I påsken bærer Jesus sig ad som en mand, der løber i fuld fart ind i brændende hus. Han gør det med åbne øjne, han løber direkte ind i sin lidelse og død. Men han gør det, fordi han går efter dig og mig. Han går ind i flammerne for at bringe syndere med ud.

Jesus rider ind på palmegrene, og han bæres ud af byen som et lig, og dog har ingen nogensinde sejret mere end han.

Glædelig påske!