Koncert "Gluntarne"

Koncert "Gluntarne"

Koncert "Gluntarne"

# Ukategoriseret

Koncert "Gluntarne"

Gluntarne

Koncert lørdag den 03. februar kl.15.00
Fri entre.

Siden sommeren 2013 har Helge Gerber, baryton, Henrik B. Mortensen, bas, og Lone Ekstrand, akkompagnatør, arbejdet med ”Gluntarne”, som er en samling på i alt 30 duetter skrevet i slutningen af 1840’erne af den svenske komponist og forfatter Gunnar Wennerberg.

Sangene er en realistisk beskrivelse af livet i universitetsbyen Uppsala i slutningen af 1840’erne med hovedvægt på studenterlivets glæder, udfordringer og skuffelser, men også med beskrivelser af livet i Uppsala og omegn i al almindelighed med referencer til dalevende personer, enten ved navns nævnelse eller ved deres profession, og til daværende steder, især værtshuse, hvoraf et værtshus eksisterer den dag i dag.

Gruppen har udvalgt en række af sangene, og sat dem sammen til et koncertprogram på ca. 2 timer inklusiv en lille pause undervejs. Mellem sangene fortælles der lidt om deres historiske baggrund og om Gunnar Wennerberg, og samtidig binder vi sangene sammen til en fortløbende historie om sangenes hovedpersoner, nemlig Glunten og Magisteren.

Vi slutter af med at synge ”Herre min Gud” som en fællessang, idet det er den mest kendte af sangene her i Danmark.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed