Til forsvar for problemet
-Problem eller blot udfordring?

I de senere år er der sket en iøjnefaldende forandring i politikernes og mediernes sprog. Ordet ”problemer” er langsomt men sikkert blevet erstattet af ”udfordringer”. Jeg er faktisk så sikker i min overbevisning om, at problemerne bevidst er udraderet fra politikernes sprog, at jeg tør indgå et væddemål: Vis mig et eksempel på, at ordet ”problem” indgår bare et sted i en af statsministerens eller andre ledende politikeres taler fra den seneste valgperiode, og jeg vil æde min gamle hat. Vi har ”udfordringer” med forsvarsbudgettet, med miljøet, med ventetid på sygehusene og så videre, men ingen problemer. 

Men i virkeligheden er et problem og en udfordring jo ikke helt det samme. Det ved vi fra dagligsproget. Mennesker, der har et arbejde at passe, kan være udfordrede af tidspres. Småbørnsforældre kan være udfordrede af træthed. Det kan være svært, men der kan findes en løsning. Udfordringer kan på en eller anden måde overvindes. Det kan problemer ikke nødvendigvis.

Sproget forandrer sig, men problemerne består

Problemets forsvinden fra den politiske og offentlige debat har en særlig betydning for vores fælles drøftelse af en bestemt type forhold, nemlig almene etiske spørgsmål. Etiske problemer er kendetegnet ved at være vanskelige konflikter, hvor der skal træffes ét valg blandt flere muligheder. Ofte udelukker mulighederne hinanden, og ofte er ingen af alternativerne indiskutabelt gode. Men der skal træffes et valg. Det vil jeg ikke kalde en udfordring, men et problem. 

De etiske problemer

Imidlertid er det som om, at tidens skepsis mod at tale om problemer betyder, at mange er uvante med forestillingen om, at de etiske af slagsen overhovedet findes. Det har vi set i forårets debatter om aktiv dødshjælp og udvidelse af abortgrænsen. Her har et meget bastant synspunkt lydt, at hvis folk gerne vil dø, hvorfor skal de så ikke bare have lov? Og hvis en kvinde ønsker en abort efter 12. uge, så er det hendes valg, for hun bestemmer vel selv over sin egen krop? Her bruges den personlige, kropslige autonomi som et trumfkort, der kan sætte alle andre hensyn til vægs. Eller med andre ord: Etiske problemer reduceres til udfordringer. 

Det er en fast del af konfirmandundervisningen, at vi drøfter etiske spørgsmål. Konfirmanderne bliver præsenteret for en række etiske problemer, som svarer til deres unge alder. Det kan for eksempel have at gøre med mobning eller butikstyveri. Opgaven er så, at de unge skal diskutere, hvad der er det rigtige i en given situation og argumentere for deres holdning. Den dybereliggende pointe er imidlertid at lære at konfirmanderne, at der findes etiske problemer og at give dem et sprog for at reflektere over dem. Det er en viden, som ofte falder på et meget tørt sted. Alene det, at der findes uenigheder, der ikke kan afgøres via afstemning og håndsoprækning er en revolutionerende erkendelse for mange. Men også en nødvendig erkendelse. 

Kirkens rolle

I disse år bliver kirkens rolle i samfundet ivrigt diskuteret. Jeg er af den opfattelse, at den har mange, og en af dem kan beskrives på den måde, at kirken kan være et værn omkring den tanke, at der findes problemer. Jeg tror nemlig, at vi har brug for et rum, hvor det fastholdes, at alt ikke bare er udfordringer, vi skal passere på vores vej videre. Jeg tror, vi har brug for et sted, hvor vi bliver husket på, at tilværelsen er problemfyldt, fordi det grundlæggende er et problem, at vi bliver født, hvad ingen jo har bedt om, og at det er et problem, at vi en dag skal dø – og ikke en udfordring. Et samfund, der ikke vil kendes ved problemer, er et fattigt samfund.

MR