Kammerkor

Kokkedal Kammerkor startede i slutningen af 1990erne med en lille gruppe sangglade mennesker fra menigheden i Kokkedal kirke. Denne gruppe er stadig kernen i koret, der støt er vokset til over tyve medlemmer, der kan synge firestemmige satser.
Repertoiret er overvejende klassisk, fra danske sange til messer. Det er således ikke udelukkende kirkemusik.
Da kammerkorets prøver foregår i kirkens lokaler er det naturligt, at koret deltager i enkelte gudstjenester i årets løb - det har mest været aftentjenester i faste- og adventstiden.

Koret synger to koncerter om året, en julekoncert arrangeret sammen med Kokkedal kirkes pigekor og en forårskoncert. Koret elsker at synge større værker, f.eks. sang kammerkoret sammen med pigekoret Faures '”Requiem” for nogle år siden. I 2017 synger koret til forårskoncerten bl.a. ”Elverskud” af Gade med solister og orgel. Engagementet fejler ikke noget!
Karakteristisk for koret er det gode kammeratskab. Her interesserer man sig for hinanden, hygger om hinanden ved fødselsdage og lignende.
Det koster ikke noget at synge i koret, da korlederen samtidig er organist ved kirken .

NB. Koret søger flere sangere, især sopraner.

Spørgsmål og interesse besvares ved henvendelse til organist og leder af kammerkoret

Lisbet Juul på telefon 21465578