Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Allehelgens Koncert

Dato
Lørdag d. 6. november 2021, Kl. 15:00 til kl. 16:00
Pris
fri entre

Allehelgenkoncert med sjældne perler af Rued Langgaard
- samt fortællinger om de enkelte værker.

Rued Langgaard (1893-1952) blev født i København som enebarn af pianist Emma Langgaard og pianist og komponist Sigfried Langgaard. Rued Langgaards talent viste sig tidligt og allerede som 11-årig optrådte Rued med orgelimprovisationer ved en koncert i Marmorkirken. Langgaard var lidt af en outsider og følte et oppositionsforhold til tidens førende komponister bla. Carl Nielsen. 

I årets allehelgenkoncert vil Karen Dalgaard, mezzosopran, og Lisbet Juul, på klaver og orgel, vise, hvorledes Langgaards musik ikke fulgte tidens strømninger. De vil også fremføre nogle sange, som (så vidt vides) ikke har været opført tidligere. Til denne allehelgens koncert skal I forberede jer på at lytte til musik på en lidt anden måde, da Rued Langgaard ikke interesserer sig for den gode melodi, men derimod intervaller og stemninger.